Practices

EnergiParcel

Share this Post:
The Prototype House in the Energiparcel-project investigates how low the energy consumption may go in a house of this type using retrofitting. Realea A/S har konstateret, at der mangler viden om og eksempler på gode integrerede energirenoveringer, som henvender sig til den almindelige boligejer. Derfor igangsatte Realea demonstrationsprojektet med henblik på at skabe fire eksempelrenoveringer med særlig fokus på energi for dermed at skabe et væsentligt forbedret grundlag for at fremtidssikre renoveringer af parcelhuse. Det har fra starten været et mål at resultater og erfaringer fra projektet skal udbredes til flest mulige. Projektet skal være en konkret inspiration, som kan ses og føles på, for den almindelige parcelhusejer, samt de professionelle i byggebranchen der kan se en fremtid indenfor salg af energirenoverings ”pakkeløsninger”. Da projekternes værdi primært ligger i at være eksempler til inspiration og efterfølgelse, har ressourcer til målinger, fortolkning af data samt formidling ligeledes været tilknyttet projekterne. Formidlingsindsatsen er sket med fokus på den efterfølgende eksponering af projektet eller projekterne og de såvel praktiske som teoretiske erfaringer, der er blevet draget. Projektet omfatter et Prototypehus, hvor der er gennemført en meget gennemgribende energirenovering, for at undersøge, hvor langt man kan komme mht energibesparelser i et 70’er parcelhus, samt 3 Eksempelhuse rettet mod forskellige målgrupper under hensyn til en almindelig familie-økonomi og økonomisk bæredygtighed.

Lessons learnt

Anbefalinger - fem gode råd om energirenovering: Nye energibesparende vinduer? Ud med brændeovnen? Et ekstra lag isolering? Eller noget helt fjerde... Det kan være svært at overskue, hvor man skal begynde. Mange valg afhænger naturligvis af det enkelte hus, men vi har samlet fem gode tommelfingerregler til at guide dig gennem de første overvejelser om energirenovering. 1.Kig nøje på de skader og fejl, som kræver øjeblikkelig eller snarlig udbedring. Kan du, ved at tænke aktivt og energimæssigt, opnå flere fordele for de samme penge? 2.Maksimér effekten af håndværkerbesøget. Det er alt for dyrt f.eks. at ’klat-isolere’ eller købe de næstbedste energiruder – derfor; fuld skrue når du alligevel er i gang. Det er billigst i længden. Det er håndværkerens løn, der koster. Derfor skal man sørge for, at han kun skal til én gang. Det sikrer også husets fremtidige værdi – den næste ejer skal ikke kassere en dyr, men halvhjertet løsning, men kan bygge videre på dit arbejde. Det har stor værdi, og vil få endnu større værdi fremover, både for huskøberen, men også for det realkreditinstitut, som skal bevilge lån til køberen! 3.Se på den måde I bruger huset. Er der steder, I ikke kan sidde, eller steder du og dine børn ikke kan sove på grund af dårlige vinduer, så kan nye energiruder skaffe jer op mod 30 procent mere effektivt areal til en pris, som ligger langt under at prisen for at bygge til. 4.Fjern den gamle pejs eller brændeovn. Ofte et levn fra 70’ernes oliekrise-panik. Den er ineffektiv, forurener med sygdomsfremkaldende partikler og sluger masser af plads. Så væk med den, og hold i stedet varmen med gode vinduer. Og nyd, at både du og naboerne kan trække vejret friere bagefter. 5.Vent med køkken og bad, hvis det kun handler om kosmetiske løft – start i stedet med at ’sætte penge på bogen’ med de kloge renoveringer - så kan de penge, du sparer, være med til at finansiere køkken og bad senere! Lavere energiudgifter, bedre sundhed og højere livskvalitet er målene for et projekt, som Realea retter mod danskernes yndlings-bolig.

Award labels

Available link languages

Operational date

Friday, 1 January, 2010

Comments